Indledning

Skal måske sløjfes og lægges sammen med Metaplanet

Metaplan


Didaktiske overvejelser ( formål, vores intentioner og idealer )

Undervisning skal tilrettelægges således at eleverne ikke så meget gør det de kan (beskæftiger sig med modnede funktioner), men med de funktioner de er ved at modne. Undervisningen må med andre ord bygge på det eleverne kan i forvejen, og særlig på det de er lige ved at kunne. Læring er derfo heller ikke alene knyttet til skolen, men undervisningen i skolen må bygge på de ting børnene allerede er i gang med at lære, og som de lærer i andre sammenhænge end skolen - "The children´s learning begins long before they attend school is the starting point of this discussion. Any learning a chil encounters in school always has a previous history (Vygotsky 1978:84)


En indledning som den til dansk synops hvor vi beskriver hvilket samfund barnet befinder sig i samt hvorledes kravet om behærskelse af skriftsprog i det senmoderne samfund til stadighed bliver mere nødvendigt for at kunne agere refleksivt i vores informationsteknologiske verden..
Herefter noget omkring den didaktiske tilgang til en undervisning som tilgodeser disse behov, differentiering, førskole erfaringer omkring skriftsprog som bør inddrages, Dytsthe og Vygotski samt konstruktivisme ( dette skal måske ind senere ) samt ikke mindst overvejelser omkring informationsteknologiens betydning for valg at didaktik, herunder den traditionelle tilgang til computere som en fritidsaktivitet for børnene, brug måske kaffepause analogien fra Mads projekt. IT skal tænkes aktivt ind i didaktikken både fysisk samt læringsmæssigt.


Konkret plan


Rammefaktorer ( Folkeskolens formål, Fagets formål, Trinmål)

Giver sig selv men skal vinkles i forhold til Dansk og IT samt trinmål for 1. klasse


Mål ( definition af 10finger, undervisningsmål )
Undervisningen skal tilrettelægges således at eleverne har lejlighed til at befnde sig i deres nærmeste udniklingszone

Kort beskrivelse af Tragetons projekt med skrivning på computer for at lære at læse.

En kort beskrivelse af 10 finger ligesom i synopsen, kan måske udvides med en længere beskrivelse som vi vist har.

Kort beskrivelse af Helsingør Byskole samt baggrunden for at de har valgt projektet.
Helsingør Byskole evt logo?
Generel information om skolen Helsingør byskole er en kommunal folkeskole placeret centralt i Helsingør by. Der er ce. 675 børn fordelt på 36 klasser. Skolen har 75 ansatte - heraf 59 lærere/børnehaveklasselærere.
Skolens målsætning for sproglig udvikling: Børnene skal kunne læse i løbet af 2. klasse. Børnene skal kunne skelne mellem fiktions- og faglig læsning i løbet af 5. klasse. Børnene skal kunne fornemme at fremmedsprogene giver adgang til den store verden i løbet af skoleforløbet.
Skolen og elevernes mål for arbejde: Børnene skal opleve, at de har indflydelse på undervisningens klalitet ved at være på plads og parate, når undervisningen starter og ved at koncentrere sig om arbejdet, mens undervisningen foregår. Børnene skal lære både at arvejde med stof i lyset af de faglige erkenelsessformer og i en tværfaglig/projektorienteret arbejdsform. Fælles mål danner udgangspunkt for den faglige undervisning.

En mere detaljeret beskrivelse af projektet ( formentlig nærmest copy paste, vi bør overveje at lade noget af det være som om det var et interview, eventuelt kunne man forstyrre den stakkels lærer med uddybende spørgsmål lørdag eller søndag).

Kommenterende og forklarende afsnit med inddragelse af relevant Liberg, Trageton omkring læseteori. Her også beskrivelse af konstruktivisme, Vygotsky ( nærmeste læringszone , Dysthe ( dialogisk undervisning, stilladsering, her måske også noget om den etnografiske tilgang som kan have konsekvenser læringssynet og derved didaktikken, emergent literacy. Undervisningsdifferentiering skal også indgår i dette afsnit.
Zonen for nærmeste udvikling:
Både Piaget og Vygotsky så internaliseringen som en proces, hvor aktivitetsmønstre, der fandt sted på et ydre plan, blev gjort til noget indre. Men udgangspunkterne og retningen var helt forskellig. Vygotsky var interesseret i opdragelsens og undervisningens rolle i udvikling af barnets tænkning. Vygotsky fik ikke ligesom Piaget udarbejdet og specificeret mekanismerne eller dynamikken på det intrapsykologiske plan. Men det handler om kontrol over brugen af tegn. Som eksempel giver Vygotsky udviklinen af dette at kunne pege på noget. Barnet prover at på fat i noget, der er langt væk. Hånden stopper i en udstrakt bevægelse. Når moderen eller faderen kommer barnet til hjælp, har situationen forandret sig på en væsentlig måde. Der lægges en mening ind i barnets bevægelse: det har peget på en genstand, som det ønsker eller er interesseret i. Efterhånden begynder barnet selv at bruge denne bevægelse for at påvirke andre mennesker. Fra at være en bevægelse rettet mod en genstand, er det blevet en gestus, der forstås af andre - og sidst af barnet selv (formoder Vygotsky)
Selv om pege-eksemplet kan diskuteres, kan det tjene til illustration af en tankegang, der blev fulgt op af de senere sovjetpsykologer og videreført i den sociokulturelle "approach".

Udgangspunktet for Vygotsky var dels barnets aktuelle niveau på et vist område og dernæst mulighederne for at skubbe barnet videre i sin udvikling. Ved at teste børn med en intelligensprøve, kan man fastslå deres mentalalder, dvs. deres niveau i forhold til det almindelige på et givet alderstrin. Hvis man nu f.eks. havde to børn, der begge havde en mentalalder på syv år, kunne det meget vel vise sig, at den ene ved hjælp af ledende spørgsmål, eksempler og demonstrationer kunne nå længere end det andet. Selv om de havde samme udgangsposition, kunne der være tale om forskellige udviklingszoner. Vygotsky definerede nu "Zonen for nærmeste udvikling" som anstanden mellem et barns aktuelle udvikling, som den var bestemt af dets uafhængige problemløsning, og det højere niveau for potentiel udvikling, som var bestemt ved problemløsning under vejledning af voksne eller i samarbejde med kapable jævnaldrende: "undervisning er kun god, hvis den skrider frem foran udviklinen. (Så) vækker og kalder (den) til live et helt sæt af funktioner, som er på modningsstadiet, som ligger i zonen for den nærmeste udvikling" (Cit. efter Wertsch, 1985 s.70)

I det omfang Piaget inddrog det sociale plan i sin udviklingspsykologi, var det først og fremmest betydningen af interak
For Piaget var der en vis langsommelighed eler træghed i forløbet, som hidrørte fra den komplicerede udvikling af de psykiske strukturer, som var en indre konstruktionsproces i takt med barnets handlinger. Strukturdannelsen og dermed den kognitive udvikling sker i et spil mellem differentiering og koordinering, der fører det kognitive system frem mod stadig mere stabile former for ligevægt.
I Piagets´s udviklingsteori lægges der stor vægt på "intersubjektiviteten", mens udgangspunktet er individet, der møder forskellige perspektiver og koordinerer dem. Hos Vygotsky er det individets tilegnelse eller internalisering af den ydre, sociale proces, som er udgangspunktet. Piaget´s standpunkt lægger op til, at børn i høj grad udvikles ved at blive udfordretaf jævnbyrdige, mens der hos Vygotsky især peges på betydningen af støtte fra den mere erfarne voksne (typisk læreren)

Det kulturelle og specielt den sociale virkelighed, barnet befinder sig i, er af afgørende betydning for det intrapsykiske. Undervisning der tager højde for barnets udviklingsmuligheder, skal bevæge sig foran og levere en udfordring. Newman et al. (1989) gør opmærksom på, at det kan ske ved, at læreren imkorporerer barnets handlinger i st eget handlinssystem. På dén måde bliver barnet udsat for en anden tolkning af dets kompetence uden direkte at være blevet instrueret. Læreren er på sin vis et andet sted end børnene: "Det andet sted er, hvor de kunne være, hvis deres handlinger er blevet tilegnet, og hvis børnene tilegner sig aktiviteterne og værktøjerne hos andre, der befinder sig i zonen for nærmeste udvikling" (s. 64)

Men der er mere at sige om denne "konstruktionszone" , som Newman et al. kalder den. Konstruktionerne sker i et interpersonelt rum, men deres art og kvalitet er naturligvis i høj grad bestemt af opgaverne, dvs. indholdet, som ligger mellem eller foran dem. Skriftesproget er èn af disse udfordringer, som Vygotsky tillagde stor vægt.
Wood, Bruner & Ross
Wood, Bruner & Ross byggede i 1976 på Vygotskys indsigter om den nærmeste udviklingzone og anvendte disse som grundlag for begrebet stillads for læring (Scaffolding) I Wood, Bruner & Roos bestemmelse af begrebet scaffolding, er det læreren der scaffolder ( og ikke "more capable peers" som det også kan være ifølge Vygotsky)
"More often than not, it involves a kind of scaffolding process that enables a child or novice to solve a problem carry out a task or achieve a goal wich would be beyond his unassisted efforts. This scaffolding consists essentially of the adult "controlling" those elements of the task that are initially beyond the learner´s capacity, thus permitting him to concentrate upon and complete only those elements that are within his range of competence. The task thus proceeds to a successful conclusion. We assume, however, that the process can potentially achieve much more for the learner than an assisted completion of the task. It may result, eventually, in development of task comtence by the learner at a pace that would far outstrip his uanssisted efforts.(Wood, Bruner & Ross 1976)


Elevens læringsforudsætninger: Børnene har computere hjemme hvor de læser og skriver, redigerer og forelægger for hinanden. De ophæver skellet mellem writer og reader. De wreader (Herdis Toft, lektor for Pædagogisk Antropologi) For børn kan et hvilket som helst rum være et midlertidigt læringsrum, en hvilken som helst aktivitet kan rumme lærelyst. Fx. har de lyst til at sidde ved en computer eller sms´e i timevis for at læresig at blive gode, bedre, bedst til at spille spillet. Hvad de lærer sig i disse rum får transfer effekt: Det overføres til andre rum, fx det officielt anerkendte læringsrum, vi kalder klasserummet. Men i modsætning til computerspils- og sms-rummene er der her tale om et rum, hvor voksne rammesætter læringen og anvender forskellige styringsinstrumenter for at sikre sig, at processerne fører til de af Undervisningsministeriet ønskede resultater.

Børn lærer ikke nødvendigvis bedst i lukkede og fast strukturerede rum. De lærer ikke bedst i lineære forløb, men ved at bevæge sig hid og did, præcis som de sjældent går ligeud, men snarere afstøver området foran sig nysgerrigt undersøgende. De følger lige så gerne læringens vildveje som dens veje. Børn kan godt lide at lære sig noget. De kan lide at være dygtige til noget. At kunne dét, som alle andre kan, men også at kunne dét som ingen andre kan.

Afsnit om læringsforudsætninger herunder at børn har skrifsprogserfaring før skolestart, emergent literacy, figuren fra artiklen vi har brugt dansk.


Læreprocessen

En mere konkret beskrivelse af sammenspillet mellem programmet og elevernes læring med udgangspunkt i undervisningsfoløbet.

Evaluering og vurdering


Vi refererer resultaterne og bedømmer muligvis forløbet i forhold til Tragetons idealistiske tilgang, er begreberne nærmeste læringszone, stilladsering, dialog blevet anvendt.

Hiim og Hippe nævner 6 forhold som manofte tager hensyn til, når man underviser: Elevernes læringsforudsætninger rammefaktorer, mål, fagindhold, læreprocessen og vurdering. Disse forhold sætter de opsom hver i et heksagon og forbinder dem indbyrdes iet heksagram. Hiim og Hippe hævder, at de 6 forhold hænger sammen og påvirker hinanden og at "Der egentlig ikke er nogen af dem, der kommer først" (Hiim & Hippe 2002)

Kundskab om modellens indhold, undervisning og læring, kaldes en didaktik siger Hiim & Hippe og derved gør de sig til talskvinder for at didaktik er forkuseret på situationen. Hiim & Hippes model er en model over faktorer som læreren skal forholde sig til i og før den specifikke undervisningssituation eller det specifikke forløb. Hiim & Hippe definerer læreren som didaktikeren.

Præsentation, begrundelse og indragelse af KIF stjernen samt muligvis vurdering af informationsteknologisk undervisnings specifikke krav til evalueringsværktøjer. Kunne modellen forbedres?





Litteraturliste (Litteratur: artikel fra "Newman, Denis, griffin, Peg & Cole, Michael 1989, The construcion zone: Working for cognitive change in school)


Bilag ( Stjernen )